Skal man forandre noget der virker?
Vores hjerne svarer umiddelbart nej! Men når alting omkring os forandrer sig, kan det være en rigtig god idé at ændre sig frivilligt, før vi alligevel bliver tvunget til det.
TEKST: Torben Wiese
Vores hjerne elsker vaner. Vaner sparer os for energi og giver en følelse af tryghed. Og netop tryghed og sikkerhed er menneskets mest dominerende psykiske behov. Spørgsmålet er imidlertid, hvad der giver os ægte tryghed i en verden, hvor alt konstant ændrer sig: Det vi plejer eller det nye?
”Det eneste konstante er forandringen”
Sådan sagde den græske filosof Heraklitos allerede for 2.500 år siden,
og i dag er det mere sandt end nogen sinde før; forandringerne bare vælter ind
over os. Så er det krisen, der påvirker os, så er det jobbet og økonomien, så en
ny teknologi og måde at kommunikere på. Oven i købet kommer vores partner på
hjemmefronten måske også med gode forslag, ideer og krav til os. Og snart er det
forår…
Hvordan har du det med forandringer?
spørger
Torben Wiese.
Derfor er måden, vi opfatter og håndterer forandringer på afgørende for det, vi
opnår i livet. Hvordan vi tager dagligdagen med alle dens store og små
ændringer? Sætter vi selv nyt i gang, eller er vi mest dem, der venter på, at
tingene sker?
Tænker du: ”Ja! – lad os prøve” og ”Vidunderligt, nu kan jeg blive endnu bedre”, når du møder noget nyt og anderledes? I givet fald bliver du nok et af de gladeste og mest succesfulde mennesker i landet, for så du er typen, der udnytter og skaber forandringer.
Men bliver du omvendt nervøs, utryg, irriteret og tænker: ”Det har vi prøvet” og ”Jeg er som jeg er”, så kommer du sandsynligvis til at gå rundt og blive smånervøs og irriteret over alle de mærkelige nye forslag og ideer, der hele tiden dukker op. Og du vil ikke kunne gribe de muligheder, der ofte ligger i at være på forkant.
Over for forandringerne står vanerne
Vi har 3 grupper af vaner, nemlig de fysiske, de tankemæssige og de
følelsesmæssige vanemønstre. De fysiske er de mest synlige.
Det er eksempelvis vores øjenkontakt, vores gangart og håndtryk, måden vi
spiser, taler, gestikulerer og smiler på, fortæller Torben Wiese.
De tankemæssige vaner kan være ”Det har vi prøvet”, ”Det går nok over” eller ”Jeg er som jeg er…”. Men også ”Jeg er åben”; ”Lad os prøve” og ”Kan vi gøre det bedre…?”.
Endelig har vi vores følelsesmæssige vaner, der kan betragtes som livets salt. Det er nemlig her, vi virkeligt mærker livet, når vi føler glæde, lykke, tryghed, forelskelse, men også utryghed, sorg og vrede, og disse mønstre kan påvirkes som alle andre vaner.
De 3 vanegrupper træder automatisk i kraft i forskellige situationer. De føles rigtige og giver en følelse af tryghed, og så sparer de hjernen for energi. Mønstrene kan vi have haft i årevis, men spørgsmålet er, om de stadigt er ligeså værdifulde og korrekte, som vi selv føler?
Uden et mål kan du ikke score
Alle vaner føles gode og trygge – selv de dårlige.
Så ideen om først at ændre vaner, når de føles dårlige, er en skidt strategi.
Derimod bør vi løbende vurdere de 3 vanegrupper på, om de hjælper os til at opnå
de ønsker og mål, vi har i livet. Mål – eller drømme – hjælper os nemlig til at
navigere i alle de daglige tilbud og påvirkninger, der konstant forsøger at
fange vores opmærksomhed og stjæle vores tid. Uden et mål kan vi let blive som
et skib, der driver med strømmen. Det føles som om, vi er på vej – men
spørgsmålet er, hvor vi er på vej hen?
”Hvis din hest er død, så stå af”
Sådan lyder et indiansk ordsprog, eller sagt på en anden måde: Hvis
det, du gør, ikke virker, så gør noget andet. Ofte ved vi godt, hvad vi bør
ændre, men udskyder det alligevel, fordi der er så meget andet, vi lige skal
gøre.
En gang sagde en coach til mig: ”I dag skal du
træffe en beslutning, du har udskudt længe”.
Jeg vidste med det samme, hvad det var – og så skabte jeg ændringen – helt klart
til det bedre.
Har du noget vigtigt, du går og udskyder?
God fornøjelse med vanebrydningen.
De bedste hilsener
Torben Wiese