Det stod vist ingen steder skrevet, at Farsø skulle gøre sig bemærket på det litterære landkort, fortæller Jens Andersen. Ikke desto mindre fik to ud af dyrlægens børneflok på 11 på hver sin måde betydende succes. Den ene var den senere nobelpristager Johannes V. Jensen, den anden lillesøsteren Thit Jensen.
Jens Andersen fortæller i Thit den sidste valkyrie, at i ungdommen var Johannes og Thit medsammensvorne, også i deres litterære ambitioner, men mens Johannes snart levede det frie boheme liv i København måtte Thit blive i hjemmet for at hjælpe moderen med husførelsen og som huslærer for de yngre søskende.
Og Johannes og Thit bliver uvenner. Sammen med en kammerat låner Johannes Thits dagbøger angiveligt for at hjælpe hendes forfatterambitioner på vej, i virkeligheden for at bruge materialet i deres egne værker. Uenigheden handler også om broderens mandschauvinisme, hans snævre og selvcentrerede menneskesyn:
At broren ligefrem læste Darwins abeteorier og Nietzsches forbryderiske sentenser om den stærkes ret som den gældende og den svage, som må bukke under, som et sæt leveregler, var stærk kost for Thit: "Det er uretfærdigt. Hvor den svage ikke selv kan, må den stærke træde hjælpende til og samme ret være gældende for alle. Derfor loven!". (side 82)
Senere ligger Johannes Thit hindringer i vejen ved at påvirke forlagene til ikke at antage hendes værker. Uvenskabet bliver livslangt, fortæller Jens Andersen.
Første halvdel af Thits forfatterskab næres især af uligheden mellem mænd og kvinder. Broderen har nemmere kår end hun som kvinde har, men også fordi hun har set sin mor føde barn efter barn, 11 stykker og en abort. Ikke alle børnene overlever, og moderen er dømt til et liv iført et specialkonstrueret jernkorset pga. en sprængt ryghvirvel efter fødsel nummer to, og ved en senere fødsel sprænges hendes trommehinder med hørenedsættelse til følge.
Faderen er en fordomsfri original med alskens interesser, opfinder og et levende leksikon, sprog og spiritisme, men det var nok ikke ham der fik hjemmet og familien til at fungere.
’I opposition til hankønnet havde Thit jo været fra lille pige af. Tre større brødre og et patriarkalsk familieliv med en egoistisk far og en opofrende mor havde lært hende alt om, at kvinden i samfundets øjne er af et ringere livsmateriale end manden.’ (side 180).
Thit forfølger sine forfatterambitioner, i starten går det trægt og på
selvmordets rand og sultne kår opgiver hun næsten, men snart får hun succes med
sine bøger.
Thit er en trofast tilhænger af seksuel afholdenhed før ægteskabet og af
ægteskabet som en kontrakt mellem to parter der forpligter sig til hinanden,
hævder Jens Andersen.
Hendes egne forhold til mænd og disses svigt mod hende, giver hende rig
inspiration, bl.a. udgiver hun i 1919 ’Den erotiske hamster’ om sin egen
skilsmisse fra den utro ægtemand, kunstmaleren Gustav Fenger.
Hun begynder en omfattende foredragsvirksomhed hvor hun slår til lyd for kvinders ligeret og frivilligt moderskab, og om sin litteratur. Slagfærdig og excentrisk optræder hun rundt om i det ganske land, men ikke uden modstand og ufrivillig optræden i avisernes satiretegninger.
Efter et 10-år med heftig foredragsvirksomhed skifter hun litterært spor:
Stor var forbavselsen, da Thit i årene omkring 1930 med de historiske romaner ’Af blod er du kommet’ og ’Jørgen Lykke’ annoncerede et litterært projekt, der lød halsbrækkende ambitiøst. Thit ville lægge arm med Danmarks middelalder, som efter hendes mening stort set havde udspillet sig i Nordjylland, og i langt højere grad end mandlige historieskrivere til dato havde taget højde for, havde haft kvinder i hovedrollerne. (side 221).
Det tog hende årene 1928 – 54 at fuldføre projektet, hun kaldte Himmerlands nitakkede krone, altså at skrive ni romaner. 4000 sider blev det til, den mest kendte i dag er nok ’Stygge Krumpen’. Hun sælger 250.000 romaner og er Danmarks mest læste forfatter under krigen.
Det er ikke svært at have sympati for Thit i hendes tidlige konflikt med den opblæste broder, synes Jens Andersen, og man under hende lige vilkår at vælge sin gerning på. Hendes solidaritet med moderen er også fuldt forståelig, senere i hendes liv virker hendes synspunkter temmelig reaktionære. Seksuel afholdenhed før ægteskabet bør praktiseres, og ægteskabet er den rette ramme for forholdet mellem mand og kvinde, ’to mennesker skal holde sammen’. Selv blev hun skilt fra maleren Gustav Fenger.
Hun er for dødsstraf, imod pædagogik og psykologi. I det hele taget samfundets indtrængen på menneskets enemærker virker på hende provokerende. Et menneskes lykke kommer ud af disciplin og egen styrke. Og hun er overbevist racehygiejniker:
’Usunde og arveligt belastede forældre skal ikke sætte børn i verden, for det er en synd for de sunde, der ikke kan få plads for de syge! (...) Jeg mener, vi kan ikke være bekendt at have 20.000 arbejdsløse, mens vi vedbliver at lade menneskeligt vragmateriale formere sig og opsluge den føde, de sunde familier skulle udvikle sig på!’ (side 200).
Flere af hendes synspunkter var også lettere selvmodsigende: Hun mente at det daværende skattetryk var statsligt tyveri, men kæmpede indædt for personligt at komme på finansloven og for en skattefinanseret biblioteksafgift. Hun ønskede også at straffe utroskab med tab af forældremyndighed, mens hun behændigt glemte at hun selv ’tillod sig [..] flere skilsmissetruende affærer med gifte mænd’ (Kvinder i Danmarkshistorien, side 212).
Og så havde Thit arvet faderens interesse for det okkulte, hun prøvede lidt af hvert, telekinetiske seancer, hypnose, healing, hvid- og sort magi, magnetisme, pendulering mm. Hun satte sin ’sorte finger’ på hendes fjender, fx hendes bror og den elskerinde som Gustav Fenger bedrog hende med. Og hun mente selv hun havde en vis succes med det nummer, her med professor Karl Larsen, der havde forhindret Thit i at blive begavet med det Ancherske Legat:
Min anden dødsfjende er død (den første var redaktør Jensen, som kun blev 53 år). Han har forfulgt mig i Nationaltidende gennem de sidste 20 år. Til sidst satte jeg min sorte finger på ham. Og han døde, begrædt og savnet, og Nationaltidende strøg flaget – det vil sige, det eksisterer slet ikke mere! Det blad har jeg haft min sorte finger på i samtlige år, det forfulgte mig, sidst med Wieth-Knudsen affæren. Jeg ville dræbe det, og nu er det dræbt, og dets onde ond dræbte jeg først. (side 263-264).
Karl Larsen blev kørt ned af to cyklister og døde af kraniebrud, 42 år gammel!
Alt i alt en karismatisk og modsætningsfyldt personlighed med et svingende forfatterskab, og en af de første kvinder, hvis ikke den første, der for alvor blev kendt i den danske offentlighed.
Thit Jensen blev født 1876 i Farsø og døde i 1957 i Bagsværd.
Jens Andersens biografi er spændende som en roman og kan varmt anbefales.
